Vi lægger stor vægt på, at du er 100% med i hele forløbet omkring tandbehandlingen hos os. Her er nogle af de elementer, der indgår i vores behandlingsplanlægning
Undersøgelse evt. med oversigtsrøntgen, kliniske fotos, modeller mm.
Forebyggelse: Hvor skal der især sættes ind for at forebygge tandskader og mundsygdomme nu og på sigt
Behandling: Er der tænder, der skal behandles, så de kan bevares?
Bidfunktion: Tænder, tandsæt og kæbeparti varierer fra menneske til menneske
Æstetik: Kan dit smil blive smukkere, fx ved hjælp af blegning, tandretning, kroner eller facader?
Tanderstatning: Hvornår er der bedst at indsætte implantater, og hvad er alternativerne?
Din økonomi: Vi giver dig overblikket, så du kan beslutte dig.
Få overblik på de mest almindelige behandlingsformer
Plastfyldninger består af meget små glaspartikler i en plastmasse. En plastfyldning er stærk, glansfuld og gennemskinnelig og næsten ikke til at skelne fra den naturlige tand. Plast binder til tanden og kan således forstærke en svag tand. Plastfyldninger er hærdede og klar til brug når du forlader klinikken.
Sølvamalgamfyldninger består af sølvstøv, kviksølv og andre metaller. Sølvamalgamer det mest gennemprøvede materiale til tandfyldninger. Vi ved i dag, at kviksølv ophobes i kroppen og det kan måske på langsigt have helbredsmæsiige konsekvenser. Dette er dog aldrig videnskabeligt bevist. Her på klinikken benytter vi ikke sølvamalgam.
Rodbehandling er fjernelse af en betændt nerve i en tand og dennes rod eller rødder. Hulrummet efter nerven fyldes med et gummilignende materiale. Er en tand rodbehandlet knækker den nemmere. Det er derfor ofte nødvendigt at forstærke tanden med en krone.
Implantater er en mulighed for at erstatte tænder ved tandtab. Skruer af titanium indsættes i kæben ved en operation. Efter heling fungerer skruerne som tandrødder, hvorpå der kan bygges en tand, bor eller protese.
Protese er aftagelige tanderstatninger. Det kan være en helprotese, som erstatter alle tænder eller en delprotese, som erstatter nogle tænder.
Tandplejeren er specialist i forebyggelse af tandsygdomme. Tandplejeren undersøger tænder og mund for sygdomme. Tandplejeren tager røngtenoptagelser, renser tænder og udfører parodontalbehandlinger. Herudover instruerer tandplejeren i hvordan man bedst plejer tænderne og undgår tandsygdomme.
Parodontose er et langsomt – og i sjældne tilfælde hurtigere -tab af knoglen omkring tænderne. Parodontose skyldes bakteriebelægninger/plak. Ubehandlet breder betændelsen sig i tandkødet ned imellem tænderne og den knogle, som tænderne sidder fast i. Dette kan medføre at tænderne bliver løse og mistes. Parodontose kan behandles og forebygges.